VERDENSERKLÆRINGEN
FN’s Verdenserklæring giver retten til uddannelse, arbejde og sundhed. Frihed fra diskrimination, slaveri og tortur. Ideen om, at alle mennesker har rettigheder og friheder, alene fordi de er mennesker, kan spores langt tilbage i tiden. Men begrebet menneske-rettigheder er forholdsvis nyt, og det blev først for alvor en del af international politik, da FN den 10. december 1948 vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.
Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer. Ingen lande stemte imod, men 8 lande stemte ikke. Verdenserklæringen er anerkendt, som det vigtigst dokument om menneskerettighederne og storset alle verdens lande har underskrevet den.
Efter FN’s lov om menneskerettigheder, lyder det som om, at alle lever godt og idyllisk, men der bare et lille problem. Hvis alle har retten til mad og husly, hvorfor dør 16.000 børn så af sult hver dag? - Et hvert 5 sekund. Hvis folk har ytringsfrihed, hvorfor sidder tusinder så fængslet for at ytre sig og sige, hvad de mener? Hvis folk har ret til en uddannelse, hvordan kan det så være, at mere en 1 milliard voksne så ikke kan læse og skrive? Hvis slaveri virkelig er afskaffet, hvorfor er 27 millioner mennesker så slaver i dag – mere en dobbelt så mange som i år 1800. Sandheden er, at Verdenserklæringen og menneskerettighederne ikke kan håndhæves som lov. Og på trods af mange flere dokumenter, internationale aftaler, traktater og love er den stadigvæk ikke ret meget mere end nogle ord på et stykke papir. Menneskerettighederne bliver fortsat krænket hver eneste dag – både i rige og fattige lande.
De fleste krænkelser finder sted i landet, som er præget af fattigdom, krig og i lande med diktatoriske styrer eller politisk ustabilitet og mangel på demokrati.
Det helt store og stigende pres startede for alvor i mange vestlige lande, der normalt opfattelses som velfungerende demokratier, da terrorangrebet i USA, den 11 september 2001. Menneskerettighederne møder fortsat meget modstand fra grupper, regeringer og enkeltpersoner, der opfatter rettighederne, som noget vesten har opfundet og ikke skal tages hensyn til. De mener, at USA og de andre vestlige lande bruger menneskerettighederne, som en undskyldning til fordel for økonomiske og magtpolitiske interesser.