FORENEDE NATIONER - FN
FN's Historie
De Forenede Nationer (FN) blev officielt grundlagt kort tid efter Anden Verdenskrig, den 24. oktober 1945 (kaldt FN-dagen). Aftalen blev underskrevet af de oprindelige 51 medlemmer, herunder var Danmark blandt de 51 medlemmer fra starten af. Hovedformålet ved at grundlægge FN, var at sikre verden mod endnu en verdenskrig og skabe et forum for dialog mellem verdens lande.
FN erstattede Folkeforbundet, der var blevet oprettet efter Første Verdenskrig med samme formål som FN: nemlig at forhindre en ny verdenskrig. Det lykkedes ikke Folkeforbundet at leve op til sit formål - en ny verdenskrig (Anden Verdenskrig) brød ud - og da Folkeforbundet dermed var gået i opløsning, følte medlemslandene sig nødsaget til at oprette en ny og stærkere organisation – nemlig FN. Der var flere grunde til at Folkeforbundet endte i et nederlag op til og under Anden Verdenskrig. Forbundet havde ingen militære styrker, der kunne modsvare angreb mod et medlemsland. Stormagterne som USA, Rusland (dengang Sovjet-unionen) og Kina var ikke medlem af forbundet, så de fulgte ikke forbundets beslutninger, så der var ikke enighed. Da de 51 medlemslande i 1945 oprettede FN ved at skrive under på FN-pagten, rettede man omgående op på de tidligere fejl. I FN var der ikke længere krav om enstemmighed, Sikkerhedsrådet blev anvist til at anbefale medlems-landene at modsvare angrebene militært, og stormagter som USA, Rusland og Kina var medlemslande fra starten af. Rettelserne blev til stor fordel for FN og folket.
En af FN’s første opgaver var at formulere Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, en historisk bekendtgørelse om de grund-læggende rettigheder og friheder hver mand og kvinde besidder; retten til liv, frihed og nationalitet, tankefrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed, retten til arbejde og uddannelse, og til deltagelse i sit lands styring samt mange andre rettigheder.
Lande i FN
Forenede nationer har 192 medlemslande. 51 af dem grundlagde organisationen, resten er kommet til siden. Ifølge FN-pagten kan alle stater, der er ”fredselskende” og accepterer FN-pagten, blive medlem af FN. Det er FN’s generalforsamling, som accepterer nye medlemslande efter anbefaling fra Sikkerhedsrådet , der er et af FN’s fem hovedorganer og blandt andet arbejder med at opretholde og sikre fred. Størstedelen af hele Verdens lande er medlem i FN.
FN's Udvikling
Antallet af medlemslande har været stigende siden FN blev oprettet, men ellers har der ikke været de store ændringer i FN’s arbejde på det organisatoriske plan. FN’s opgavefelt er blevet udvidet, men kun indenfor de eksisterende rammer, og det omhandler nu lige så meget om humanitær hjælp, social og økonomisk udvikling som at forhindre krig.
Der er kommet mange specialorganisationer til, der arbejder indenfor et specielt område. Specialorganisationer ligger under de hovedorganer, der har været en del af FN’s struktur fra starten af oprettelsen i 1945, og ændrer altså ikke på organisationen af Forenede Nationer, men fremhæver det udvidede opgavefelt. På det freds- og sikkerhedsmæssige plan er fokus i dag skiftet fra Europa til ulande, og det er især i Afrika og Asien, at FN har fredsbevarende styrker er sat ind.
