LIGESTILLING
I diktatur er man langtfra ligestillede, hvis man er fattig er man fattig og er derfor placeret lavt i hierarkiet. De rige ligger modsat i toppen af hierarkiet, da man automatisk får magt, hvis man har penge.
I demokrati bliver alle behandles som ligeværdige, fordi man i demokrati mener, at alle er ligestillede. Man tager meget hensyn til velfærd i demokratiske lande, og bruger derfor mange penge på velfærd, hvorimod i diktatoriske lande bruger man ikke særlig mange penge, på velfærd, som kan skabe en masse konflikter, som i værste tilfælde fører til død og ødelæggelse i landet.
Hvis man lever i demokrati, kan alle påvirke landet i en positiv eller negativ vej, så hvis det går galt er vi fælles om det, hvorimod i diktatur er det altid diktatorens skyld, når der sker noget skidt for landet. Sådan er det hvert fald altid, når man ser der fra andre landes perspektiv.
LEVEVILKÃ…R I DE FORSKELLIGE STYREFORMER
I demokrati føler man sig værdsat, da man er med til at bestemme, hvem der kommer i folketinget med nogenlunde de samme holdninger som til befolkningens egne. Samtidig har man også indflydelse på, hvem der styrer det kommunale, altså hvem borgmesteren bliver osv. - fx ligesom i Danmark.
Hvorimod i diktatur føler man sig kraftløs fordi man ikke kan stemme, og påvirke landets udvikling, ligesom man har mere indflydelse på et demokratisk land.
I demokratiske lande har de fattige også en stemme, som viser vi har ligestilling - de fattige ved jo, hvad de har brug for, derfor stemmer de også efter det. Det demokratiske synspunkt er derfor meget bredere end det diktatoriske synspunkt. Det er det, fordi alle har en mulighed for, at få deres mening ført ud og ikke kun en gruppes eller en persons. I diktatoriske lande tager man ikke hensyn til de fattige, og hvorfor skulle man også det? - Når man har en person eller gruppe der styrer det hele. De kan ikke sætte sig ind i de dårlige stillede og føle empati med dem, derudover er de også ligeglade, da de kun tænker egoistisk. Fx i Kina.
HVEM HAR GAVN AF DE FORSKELLIGE STYREFORMER?
I diktatur er det de rige som har gavn af styreformen, fordi det er i diktatur dem, der kontrollerer landet. De tager kun hensyn til deres egen slags – altså de rige.
Diktatoren har magten til at gøre hvad han vil, og det medfører dårlige forhold for de fattige, da diktatoren aldrig er i pengemangel og derfor ikke har empati med de dårlige stillede.
De fattige er magtesløse over for deres forhold, så de har slet ikke gavn af deres styreform.
UDBREDELSE
Demokrati og diktatur er de to forskellige styreformer, som er forskelligt udbredt i verden. Demokratiet er klart den mest udbredte - men hvorfor?
Alle har holdninger til disse to styreformer og de har indflydelse af alt de oplever, ser omkring sig og for fortalt om. Man har forskellige fordomme om de to styreformer, mange er for demokrati, men mange er også mod. Det er meget forskelligt fra person til person. Men hvorfor er flere mod diktatur end demokrati, når demokrati også har mange ulemper?
Diktatur er de fleste i mod, men det er der også en grund til. De fleste oplysninger man får om diktatur har et præg af negativitet, da der er sket flere dårlige hændelser i diktatur sammenlignet med demokrati. Under 2. Verdenskrig i Tyskland, dræbte Hitler millioner af jøder samtidig med, at han skabte død og ødelæggelse i verden. Det har haft stor udbredelse af styreformen diktatur, da krigen vagte meget opmærksomhed under og efter krigen.
Mange diktator udnytter som sagt magten og diktatur ender derfor i korruption, man kan finde så mange eksempler på mennesker, som har udnyttet magten, det er stadig i dag en brugt begrundelse for, at demokrati er bedre end diktatur. Opbyggelsen af diktatur gør det nemt for diktatoren, at udnytte magten og lave korruption. Derfor kan man ikke udelukkende skylde skylden på styreformen, når det er diktatoren/den korrupte der er skyld i det hele.
HVORFOR OPSTÃ…R KONFLIKTERNE MEST I DIKTATURSTYREDE LANDE?
Konflikterne i diktaturstyrede lande opstår på grund af konflikter og uenighederne mellem diktatoren og folket i landet. Det opstår fordi at befolkningen føler sig undertrykket eller krænket og laver derfor demonstrationer eller protester for at gøre modstand. De føler sig enten undertrykket politisk, hvor at de føler deres rettigheder bliver krænket for eksempel kan de føle mangel på ligestilling mellem fattige og rige i landet. Det kan også være økonomisk, hvor de bliver undertrykket igennem arbejde og velfærd. Konflikterne i diktatur er i mange tilfælde opstået på grund af korruption, hvilket vil sige, at diktatoren misbruger sin magt. Den magt bliver misbrugt til lederens fordel i stedet for folkets, hvilket resulterer i, at folket kan føle sig undertrykket. Det betyder at de mange konflikter i styreformen diktatur, ikke altid udelukkende er styreformens skyld, men korruptionen og dermed diktatoren skyld. Grunden til korruptionen i et diktatur kan opstå er, at det er let for diktatoren at gøre det, hvor ingen i befolkningen har mulighed for at gøre meget modstand. Derfor kan diktatoren også let slippe af sted med det. Ud fra det kan man sige at der oftere opstår konflikter i diktatur end i demokrati, fordi at magten i demokratiet er fordelt lige og det er derfor sværere at skabe utilfredshed og korruption. Demokratiets eneste problem på den vinkel er, at undertallet skal gå på kompromis med flertallet.
I demokrati er det sådan set alle der har gavn af det, men på en måde er det sådan set flertallet. Det der menes med, at flertallet bestemmer, er at det parti som får flest stemmer, vinder valget så flertallet bestemmer på en måde, men man kan ikke sige, at flertallet er en befolkningsgruppe, men alle har retten til at stemme så vi har alle gavn af det.