MENNESKE-RETTIGHEDER

Ytringsfriheden er ikke noget, der altid har været i Danmark. Det var først, da enevælden i 1848 blev afskaffet i Danmark, at der skete noget. Mange i Danmark krævede friforfatning. Frederik 7, den daværende konge accepterede og udnævnte derefter 4 ministre, der skulle udarbejde den nye forfatning, her i blandt var der en mand ved navn Orla Lehmann. Da ytringsfriheden blev aktuelt, var det nu efter ca. 200 års enevælde nu slut. Der var fra starten enighed om at ytringsfrihed skulle indgå i den nye Grundlov, og censuren skulle afskaffes, men man skulle stadig stå til ansvar for, hvad man havde ytret sig. Man havde retten til at udtrykke sig frit om sine tanker og holdninger i skrift og tale.
Amoralske billeder og tekster skulle stadig være forbudt, og det var især billeder og tekster med seksuelt indhold, de skyldige ville komme i retten for og blive idømt fængsel eller bøde. Efter ytringsfrihed blev føjet til den nye grundlov d. 5. juni 1849, er den blevet lavet om 3 gange. Siden 1848 har ytringsfrihed været en del af vores opdragelse. Lige siden vi blev født, har vi været vant til at kunne sige hvad vi vil og ytre os.
Ytringsfriheden er som oftest, noget der er provokere eller lægger op til debat. Alle må sige sin mening, om så det påvirker andre.